Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner i Globus

Traditioner giver tryghed…… ……..og er limen der holder os sammen

Her i Globus elsker vi traditioner.

År efter år fastholder vi alle vores sjove og hyggelige traditioner, som er kendetegnende for huset her og som er genkendelige for børnene, og noget de kan se frem til i spænding og med begejstring.

Jul:

Hele december har vi fællessamling i Pejsestuen, hvor der synges og tælles ned til den 24. 

Vi spiser risengrød og går på loftet med en portion til husnissen

Vi laver julegaver og pakker fint ind.

Juleteater: hele børnehaven kører i egen bus til Ishøj Teater og ser den årlige juleforestilling.

Luciaoptog med morgenmad for alle familierne

 

Fastelavn:

Vi klæder os ud og slår katten af tønden

Klipper fastelavnspynt

 

Påske: 

Vi holder stor påskefrokost for børnene i Globus. Skolegruppen pynter et smukt bord og lave fine bordkort. 

 

Planteuger:

Hvert barn medbringer en blomst, der bliver plantet i haven

Vi passer planterne med hjælp fra børnene og har små projekter med at så og spire.  

 

Bondegårdstur:

Hvert år besøger vi en bondegård i Nordsjælland, hvor børnene har mulighed for at køre i traktor, ride på heste, klappe og ae bondemandens dyr. Vi bliver hentet kl. 9.30 i en bus og er først hjemme igen kl. 13.30/14.00. Her bliver vi oftest mødt en masse glade forældre, der står klar til at tage deres trætte børn med hjem. 

 

Sommerfest:

Hvert år i juni holder vi vores store sommerfest med børn og forældre i haven. Her medbringer hver familie en madkurv og vi hygger os sammen. Det plejer at være en stor succes. 

Discofest:

Som afslutning på skolegruppen inviteres de kommende skolebørn til en festlig aften med dans og masser af disco.

 

Skoletaske-dag:

De børn der startede skole i august, kommer på besøg en eftermiddag i september og viser deres skoletasker. Det er en dag alle har set frem til og der serveres hjemmebagte boller.

 

Forældremøde:

I oktober/november afholdes det årlige forældremøde med valg til bestyrelsen.

 

Lanternefest:

En sen eftermiddag i november mødes vi alle i haven til Lanternefest. Bagefter er der fællesspisning med forældre og søskende.  

 

Kaffemik:

Hver anden måned holder vi kaffemik fra 8:15-9:15. Her kan man komme og få en kop kaffe, en bid brød og en god snak med de øvrige forældre.

 

Fødselsdage:

Et barns fødselsdag er en stor dag og her i Globus skal den fejres. 

Enten her i børnehaven eller i hjemmet. Vi elsker at fejre børnene og har nogle faste traditioner med fødselsdagsstol, lys, flag og soldater.