Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i Globus

En dag i Globus………

 

….starter med, at vi siger ”Godmorgen”.

Børnehaven åbner kl. 8:00. Vi gør altid meget ud af at hilse ”Godmorgen”, vi giver hånd, fordi det vigtigt at barnet føler sig set og vi mener, at det er en positiv og rar måde at starte dagen på, samtidig med at det er en del af børnenes dannelse.

Der er altid en voksen der kan hjælpe med at vinke Farvel i vores vinkevindue. 

Børnene skal være mødt ind inden kl. 9.00 ellers bedes I ringe og give besked. 

Mellem 9:30 og 10:00 holder vi samling. Her bliver børnene råbt op, ét barn tæller de øvrige og vi synger en masse sange. 

De øvrige voksne har fordelt sig på stuerne, der leges, spilles spil, tegnes eller, hvad der ellers må være startet af mindre aktiviteter, som børnene har lyst til eller inspireres af fra de voksne.

Alle morgener er der samling på stuerne og om fredagen holder vi fællessamling i pejsestuen. 

I Globus er børnene fordelt på to stuer: Vinkestuen og Havestuen. Men det er faktisk kun til samling og frokost at børnene er på egne stuer, ellers leges der over hele huset. På den måde er muligheden for at skabe relationer på tværs af stuerne nemmere, ligesom at børnene også har en relation til alle voksne i huset. 

Efter samling starter de planlagte aktiviteter, som er kendt fra ugeplanen, der offentliggøres fredagen før.

Omkring kl. 11:30 spises der frokost på stuerne. 

Vi gør meget ud af at frokosten foregår i en rolig og hyggelig atmosfære, og at børnene lærer at spise deres mad pænt, hælde vand op i glas og sige ”Værsgo” på skift. Nogle gange bliver der læst en historie, andre gange er der bare hyggesnak ved bordene.

Efter frokost går alle ud, (næsten) uanset vejret. Det kræver bare den rette påklædning.

Dagen slutter med leg i haven, indtil børnehaven lukker kl. 15:00 og vi siger ”Farvel og tak for i dag”.